I forberedelsesgruppen er vi alle optagede af store spørgsmål som krig og fred, fagforeningernes fremtid, velfærdssamfundets afmontering, fremmedfjendskhed, bandekonflikter m.m.
Hvad sker der med mangfoldigheden og solidariteten i verden? Hvilken rolle spiller musikken for solidaritet og mangfoldighed?


Dette er forberedelsesgruppens tanker:

• Jeg er for tiden optaget af den styrke, der ligger i musikken, og i den rolle som musikken har spillet for frihedskampen, mod undertrykkelse, for de folkelige bevægelser. Kunstnere er blevet myrdet på grund af deres musik. Musik er blevet forbudt. Det viser musikkens styrke. Den styrke skal vi genfinde.
Anne-Marie Nielsen

• Jeg skal have børnebørnene med på musiklejren i 2018. De kan alle de røde sange, vi sunget for dem. Jeg synes, det er vigtigt, at videreføre traditionen med røde sange.
/Jan Lars Nielsen


• Musik og sang kan skabe fællesskaber, gejst og forhåbning om noget nyt og bedre.
/Alex Diedrichsen

• Jeg tænker, at mangfoldighed er noget med at musikken blander sig med hinandens rødder. F.eks. når Isam B synger ”I Danmark er jeg født”, får sangen en helt ny og solidarisk betydning.
/Klaus Goldschmidt Henriksen


• Jeg er meget optaget af bekymret for at arbejdsmarkedet bliver usolidarisk. Hvordan finder vi f.eks. en solidarisk løsning på de mange udenlandske arbejdere, eller på tendensen at man skal være selvstændig og sin egen arbejdsgiver… Jeg har ikke tænkt alt det her ind i musikken endnu…
/Karin Østergaard

• Hvad gør vi? Hvad kan vi gøre? To sindssyge mænd – Trump og Kim Jong-Un styrer lige nu hele verden. Vi skal bruge musikken til at få folk til at gøre noget. Musikken skal være med til at skabe et fælles udgangspunkt.
/Mai-Britt Metzon


• Kan musikken få folk op af stolene? Ja, hvis vi forbinder musikken med noget revolutionært, noget social og politisk… Grunden til at jeg i sin tid købte en trompet, var at jeg ville spille rød musik.
/Stig Mørk Christensen

• Verden er kompliceret. Kampene er mange og store. Hvilken kampplads skal jeg vælge? Midt i kaos af overvejelser er det herligt at lade musik og sang overtage og give retning, perspektiv, fortrøstning og kræfter – om det så bare er en uge i Viskadalen.
/Lotte Ott

Uppdaterat 2018-03-01